Om mig

Mit navn er Poul Burgaard. Jeg har været musiker det meste af mit liv! Jeg har modtaget undervisning i klaverspil i ca. 10 år.

Det var jo nærmest klassisk musik i starten, - men senere kom også populær musik ind i øvetimerne, og det var jo lidt spændende, at kunne spille de melodier, som var aktuelle på hitlisterne.

Som 17 årig spillede jeg i en periode på et værtshus i Varde, som er den egn jeg stammer fra. Det var sammen med en trommeslager og en bassist, - det var da ganske hyggeligt, men hårdt indimellem. Jeg var lige gået ud af skolen og havde et halvtidsjob hos en landmand, - så efter at være kommet i seng kl. 0200 om natten, skulle jeg som regel op igen kl. 0600 om morgenen. Men jeg tjente jo gode penge!

Senere spillede jeg sammen med en kvartet i en periode, - men jeg droppede ud! Jeg havde nemlig fået nye interesser!

Jeg var bidt af at lave gymnastik. Jeg brugte al min fritid på at lave gymnastik, og det resulterede da også i, at jeg flere gange kom på hold, som har givet mig rejseoplevelser rundt i den ganske verden - gennem sammenlagt 2 år.

Men jeg holdt hele tiden fast i mit klaverspil så meget som muligt. Jeg havde altid en 30-40 numre, som jeg kunne spille. Og det var relativt krævende musikstykker.

På et tidspunkt havde jeg overvejelser om, at blive uddannet inden for musikken - at komme på musikkonservatorie. Men det blev aldrig til noget, i stedet blev jeg uddannet inden for det offentlige, hvor jeg fortsat er ansat.

Omkring 1985 begyndte disse nye "keyboards" at komme frem, - jeg havde jo et stort dejligt flygel stående derhjemme, - men der var bestemt nye udfordringer ved et keyboard. Så jeg købte et i 1985, og ret hurtigt fik jeg lært at spille en del melodier. Der gik da heller ikke lang tid førend nogle naboer hyrede mig til en fødselsdag. Stereoanlægget blev pillet ned i stuen og var med som forstærkeranlæg. Og sådan er det gået slag i slag, og jeg har nu spillet ude på kommerciel basis siden 1990.

Det har givet mig mange gode oplevelser og venskaber, og det er en stor fornøjelse at kunne være med til at forme en fest og lægge sin sjæl og energi deri.

Jeg håber bestemt, at jeg kan praktisere min hobby som selskabsmusiker i mange år endnu!

Bedste hilsner.

Poul-B

 

Jeg kan kontaktes på 20 14 72 30.

mail: poul-b-skive@mail.dk

www.poulb.mono.net
Lav din egen hjemmeside med mono.net